Handelsbetingelser
1. iBills ansvar
iBill skal drage omsorg for, at iBill altid benytter sig af de bedst mulige sikkerhedsmetoder, som er til rådighed for Internet- og GPRS-services, og at samtlige formularer (fakturaer og rykkere) og satser overholder alle love og forskrifter, at iBill altid har de nødvendige backup og andre sikkerhedsmæssige rutiner og foretager de fornødne forebyggende arbejder og problemløsninger til beskyttelse af Brugers data. iBill er ikke ansvarlig for tab, udgifter eller ulemper for kunden, der skyldes Brugers fejltastninger, forkert anvendelse eller misbrug af fakturerings- og rykkersystemet.
2. Brugerens ansvar
Brugeren - eller dennes medarbejdere/medhjælpere - bærer ansvaret for, at de indberettede data er lovlige, opdaterede og korrekte herunder Brugers og Kundens stamdata. Brugeren har ansvaret for, at den udleverede adgangskode ikke bliver misbrugt. Brugeren har ansvaret for, at den benyttede PC og adgangen via internet fungerer, og at de afsendte registreringer via mobiltelefonen er afsendt. Det er Brugerens ansvar via ibill.dk rettidigt at indberette, hvis Brugeren har tildelt Kunden henstand f.eks. pga. indsigelser mod en faktura eller såfremt Kunden har betalt faktura/rykker direkte til Brugeren.
3. Rykkerprocedure iht. Renteloven (Lovbek. nr. 741 af 04.09.2002)
Såfremt fakturamodtagers (skyldners) betaling af den fulde fakturasum ikke er indgået på Klientkontoen senest 7 hverdage efter forfaldsdato - og iBill ikke via iBill.dk er blevet informeret om, at denne har fremsat indsigelser mod fakturaen - fremsender iBill på vegne af Brugeren en Rykker nr. 1 pålagt et rykkergebyr på kr. 100 samt morarenter (7% + Nationalbankens gældende udlånsrente p.a). Er betaling af fakturasummen (med eller uden rykkergebyrer) ikke indgået på klientkontoen efter yderligere 10 dage, afsender iBill denne dag Rykker nr. 2 pålagt et rykkergebyr på kr. 100 samt morarenter. Er betaling af faktura-summen (med eller uden rykkergebyrer) ikke indgået på klientkontoen efter yderligere 10 dage, sender iBill denne dag Rykker nr. 3 pålagt et rykkergebyr på kr. 100 samt morarenter, ligesom der heri varsles om overdragelse af sagen til retslig inkasso, såfremt den fulde skyldige saldo ikke er betalt inden 10 dage. Betaler skyldner den oprindelige fakturasum inklusiv alle rykkergebyrer samt morarenter, stopper iBill rykkerprocessen. Brugeren har i hele rykkerforløbet mulighed for at aktivere "skift til light" knappen i systemet, hvorefter af Kundens skyldige rykkergebyrer og morarenter ikke længere opkræves eller tilfalder iBill. Dette koster Brugeren Kr. 25,00 ex. moms pr. rykker. Ved udløb af Rykker 3 fristen udtager iBill sagen til inkasso hos en ekstern inkasso samarbejdspartner, medmindre iBill senest 10 dage efter fremsendelse af rykkerbrev 3 har modtaget skriftlig instruks. iBill fremsender E-mail til Brugeren med information herom. Brugeren har nu 2 dage til at besvare E-mailen, såfremt sagen ikke skal overdrages til inkasso. Stopper Brugeren sagen indenfor de 2 dage, vil iBill aktivere "skift til light" knappen, hvilket koster Kr. 25,00 ex. moms pr. rykker. Udtagelse og Overdragelse til inkasso koster ikke yderligere gebyr. Vælger Brugeren efter overdragelsen at stoppe sagen hos inkassoselskabet pålægges Brugeren de almindelige rykker- og inkassogebyrer. Hel- eller delbeløb der indbetales af skyldner i rykker- og inkassoforløbet udbetales til Brugeren efter at rykker- og inkassogebyr er modregnet. Såfremt Brugerens kunde har indsigelser mod fakturakravet, må sagen ikke sendes til inkasso. Brugen er forpligtet til at give iBill besked om indsigelser straks, således at sagerne ikke sendes til inkasso/sættes i bero i inkassoprocessen. Hvis dette skulle være sket alligevel er den eksterne samarbejdspartner berettiget til at tage et håndteringsgebyr herfor. Disse sager kan i stedet sendes direkte i retten, såfremt Brugeren ønsker det.
4. Software
iBill stilles til rådighed for Brugeren, som programmet er og forefindes uden nogen former for garanti for, at brugen af iBill vil være uden afbrydelser, uhensigtsmæssigheder eller fejlfri. Sådanne er ikke hævebegrundende og berettiger ikke Brugeren til afhjælpning eller andre misligholdelsesbeføjelser. iBill vil tilstræbe, at alle fejl og uhensigtsmæssigheder i softwaren rettes løbende og hurtigst muligt implementeres. iBill er berettiget til at lukke forbindelsen til iBill af hensyn til teknisk vedligeholdelse og opdateringer af programmet. Sådanne skal varsles på hjemmesiden www.ibill.dk mindst 8 timer før de finder sted og placeres som regel udenfor normal arbejdstid.
5. Betalingsbetingelser
Bidrag modregnes hverdag ved dagens overførsel af Brugerens tilgodehavende. Såfremt modregning af iBills vederlag helt eller delvis ikke kan finde sted i Brugerens tilgodehavende f.eks. grundet Brugerens manglende udstedelse af fakturaer eller lignende, fremsender iBill faktura til Brugeren pr. almindelig brevpost. Betalingsbetingelserne er 8 dage netto. I tilfælde af forsinket betaling, tilskrives rente med 7% + Nationalbankens gældende udlånsrente p.a. Der påløber rente fra forfaldsdagen.
6. Ændring af priser, gebyrer eller vilkår
Ændringer i priser, gebyrer eller vilkår skal ske med et varsel på minimum 1 måned før ikrafttræden af de nye priser, gebyr eller vilkår. I tilfælde af fejlskrift ved ændringer af priser, er iBill straks og uden varsel berettiget til at berigtige forholdet.
7. Ophævelse
Såfremt Brugeren misligholder sine forpligtelser ifølge aftalen, er iBill berettiget til at ophæve aftalen helt eller delvist uden varsel og dermed afbryde aftalen. Brugeren kan ophæve aftalen uden opsigelsesperiode, dog skal allerede fakturerede sager køres færdig.
8. Tavshedspligt
iBill har tavshedspligt med hensyn til Brugerens data.
9. Ejendomsret
iBill har den fulde ejendomsret til de programmer, der udgør iBill. Brugeren har den fulde ejendomsret over alle data, Brugeren har indtastet i iBill.
10. Hjælp og support
iBill yder Brugeren gratis hjælp og support via e-mail: support@ibill.dk. og per telefon på iBills hovednr. inden for åbningstiderne, som er gengivet på www.ibill.dk.
11. Overdragelse af aftalen
Brugeren er ikke berettiget til, uden iBills forudgående skriftlige samtykke, at overdrage rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne aftale til tredjemand. iBill er dog berettiget til, at overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale til et med iBill koncernforbundet selskab eller i forbindelse med helt eller delvist frasalg.
12. Force Majeure
iBill er ikke ansvarlig for følgerne af strejke, lockout, naturkatastrofer, fejl eller aktivitetsophør hos den af iBill valgte teleoperatør, eller i øvrigt for forhold, der ligger uden for iBills kontrol.
13. Erstatningsansvar
iBill er ikke ansvarlig for eventuelle indirekte tab eller følgeskader, og iBills erstatningsansvar kan uanset årsag ikke overstige det beløb, Brugeren har betalt for anvendelse af iBill i en periode på 12 måneder op til den erstatningspådragende hændelse indtraf. I tilfælde af Brugerens misligholdelse af denne Brugeraftale, er iBill berettiget til straks at hæve Brugeraftalen, og kræve erstatning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
14. Ikrafttræden
Ikrafttræden af aftalen er når iBill med Brugerens elektronisk underskrift har modtaget dette dokument i udfyldt stand uden rettelser eller tilføjelser.
15. Lovvalg, tvister og værneting
Aftalen er undergivet dansk ret, og hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i parternes indbyrdes forhold. Såfremt eventuelle tvister ikke kan løses i mindelighed, skal sådanne afgøres ved iBills hjemting som rette værneting.
1109